|
| 5S | En metode til at skabe orden, overblik og struktur på arbejdspladsen. |
|
|
|
Andon | Et visuelt styresystem i et produktionsområde, typisk et oplyst overheaddisplay, der viser den aktuelle status for produktionssystemet og advarer medlemmerne af arbejdsgrupperne om overhængende problemer. |
|
|
|
Benchmarking | Der skelnes mellem:
Data- eller resultatbenchmarking hvor udvalgte nøgletal sammenlignes mellem forskellige virksomheder eller organisatoriske enheder. Sammenligninger mellem indsatser, resultater eller karakteristika indgår ofte som en del af et beslutningsgrundlag eller som input til strategien.
Proces-benchmarking som er en metode til at lære af førende virksomheder og organisationer. Proces-benchmarking går ud på, at man undersøger egne arbejdsmetoder og -processer for derefter at undersøge hvordan “verdensmesteren” gør. Til slut bruges de indhøstede erfaringer til at forbedre og optimere arbejdsmetoder og -processer.” |
|
|
|
Blitzkaizen | = kaizen-event/kaizen-workshop. Kort koncentreret indsats hvor målet for en nedsat arbejdsgruppe er at skabe radikale forbedringer. |
|
|
|
Bufferlager | Det lager der er nødvendigt for at opfange udsving i efterspørgslen. |
|
|
|
Catch-Ball | En række drøftelser mellem ledere og medarbejdere hvor data, ideer og analyser kastes rundt som en bold – baglæns, forlæns, op, ned og tværs gennem organisationen. Dette åbner for en produktiv dialog gennem hele virksomheden. |
|
|
|
CEDAC | Metode til at analysere mulige årsager til problemer. Variant af årsag-virkningsdiagram. |
|
|
|
Celler | Layoutet af forskellige typer maskiner der udfører forskellige operationer i tæt rækkefølge, typisk i form af et U, således at enkeltstyksproduktion og fleksibel anvendelse af menneskelig arbejdsindsats bliver mulig ved hjælp af bearbejdning af flere maskiner. Det modsatte af funktionelt layout. |
|
|
|
Cyklustid | = procestid. Den tid der går fra bearbejdningen/behandlingen af et emne/en sag starter til bearbejdningen/behandlingen af det/den næste starter. |
|
|
|
Enkeltstyksproduktion | Produktion hvor seriestørrelsen er en eller tilnærmelsesvis en. Forudsætter bl.a. konstant efterspørgsel, korte omstillingstider og flow i produktionen uden stop og fejl. |
|
|
|
FIFO | Prioriteringsregel der sikrer, at den opgave, der kommer først ind, bliver først behandlet. |
|
|
|
Flaskehals | En flaskehals er det sted i værdistrømmen hvor processen sinkes. Fjernes en flaskehals har det betydning for hele værdistrømmen. En forbedring uden for flaskehalsen giver ikke nødvendigvis en forbedring for værdistrømmen. |
|
|
|
Flow | Et af de fem lean-principper. Målet er at varer, ydelser eller sager flyder fra proces til proces uden stop. |
|
|
|
Funktionelt layout | Praksis med at gruppere maskiner eller aktiviteter efter funktionstype, f.eks. slibemaskiner eller ordreindtastning. Det modsatte af celler. |
|
|
|
Gemba | = åstedet. Princip der betyder, at man skal foretage analyser og løse problemerne, der hvor aktiviteterne foregår. |
|
|
|
Gennemløbstid | Den tid det tager en komponent/et dokument at nå hele vejen gennem alle processer og lagre. |
|
|
|
Heijunka | = Udjævning. En planlægningsmetode der medfører, at alle varianter produceres i samme takt. |
|
|
Hoshin Planning | =Policy Deployment. Også kendt som Ledelse efter politikker eller Strategiledelse. Et middel til at fastsætte mål og skabe referencer for at sikre at der sker fremskridt hen imod målene. HP sikrer at aktiviteterne på alle niveauer i virksomheden er på linie med virksomhedens overordnede strategiske planer. |
|
|
|
Jidoka | Princip der betyder, at man skal stoppe produktionen, hvis der opstår fejl eller problemer |
|
|
|
JiT | = Just-in-Time. Princip der indebærer at der kun skal produceres det, der er behov for, i rette mængde og til rette tid. |
|
|
|
Kaikaku | Radikale forbedringer i modsætning til kaizen. |
|
|
|
Kaizen | Kai = ændring, Zen = god. Små løbende forbedringer. |
|
|
|
Kaizentavle | En tavle som bruges til tavlemøder. På tavlen samles, diskuteres, prioriteres og planlægges forbedringsforslag. |
|
|
|
Kanban | = Signal. Ofte bruges kort til styring af produktion eller bestilling af varer. |
|
|
|
Køtid | Den tid et produkt er på lager, en sag er i en sagsbunke. Summen af køtider og cyklus tider = gennemløbstid. |
|
|
|
Lean | En ledelsesfilosofi baseret på målet om at skabe mest mulig værdi for kunderne (borgerne, patienterne, klienterne, brugerne m.fl.) ved bl.a. at eliminere spild.
eller
Lean er en arbejdsform, en adfærd, en forandringskultur
- Hvor deling af viden og erfaringer er en del af hverdagen
- Hvor medarbejdere og ledere løbende undrer sig og udfordrer hinanden for at finde bedre ”veje”
- Hvor alle i fællesskab konstant stræber mod at forbedre arbejdsmetoder, arbejdsgange, arbejdsmiljø, organisationsstrukturer og systemer
|
|
|
|
Leveringstid | Den totale tid kunden skal vente fra afgivelse af ordren, og til produktet modtages. Når et planlægnings- eller produktionssystem kører ved eller under kapaciteten, er leveringstiden og gennemløbstiden identiske. Når efterspørgslen overstiger systemets kapacitet, er der en ekstra ventetid før planlægnings- og produktionsstadiet, og leveringstiden er derfor længere end gennemløbstiden. Se gennemløbstid. |
|
|
|
Muda | = Spild der defineres som enhver aktivitet, der ikke skaber værdi for kunden. Ikke værdiskabende aktiviteter kan opdeles i (rent) spild og nødvendige aktiviteter. |
|
|
|
Mura | Ujævn arbejdsbelastning, udsving, uensartethed.
Uønskede variationer i opgavemængden og kvalitet. |
|
|
|
Muri | Overbelastning af medarbejdere og udstyr og uhensigtsmæssigt indrettede arbejdspladser. |
|
|
|
Mål- og resultattavle | En tavle hvor alle væsentlige mål og resultater gøres synlige for medarbejderne. Tavlen kan fx indeholde produktionsmål, produktionsplaner, fejlprocenter, projektstatus, salgsmål og sygefravær. |
|
|
|
Nedetid | Den tid der mistes i forbindelse med planlagte og uforudsete stop. |
|
|
|
OEE | = Overall Equipment Efficiency (TUE = Total udstyrseffektivitet). Mål for udnyttelsen af maskiner og udstyr. |
|
|
|
Omstillingstid | Den tid der går med at omstille fra at kunne producere/udføre en type produkt/arbejde til en anden type. |
|
|
|
Oppetid | Den teoretiske produktionstid fratrukket planlagte og uforudsete stop. |
|
|
|
Overproduktion | Angiver at der produceres for meget, før der eller behov for det, eller at noget laves for godt. En af de 7 oprindelige spildtyper. |
|
|
|
Pacemaker-proces | Pacemaker-processen er den proces, der bestemmer takten for de øvrige processer. |
|
|
|
PDCA | = Plan-Do-Check-Act. Et princip for gennemførelse af forbedringer. |
|
|
|
Pitch | Hænger sammen med takttid. Pitch er den tid det tager at producere et passende antal emner (fx en palle) set i forhold til takttiden. Pitch = antal x takttid. |
|
|
|
Poka-yoke | En systematisk metode til at eliminere fejl. Kan også betyde at ”idiotsikre” en proces. |
|
|
|
Proces | En proces består af en række aktiviteter der tilsammen forvandler et input til et output. En eller flere processer kan tilsammen udgøre en værdistrøm. |
|
|
|
Produktfamilie | En metode til at gruppere produkter, sager eller services i et mindre antal produktfamilier. |
|
|
|
Pull | = træk. Et af de fem Lean-principper, som betyder, at en proces bestemmer, hvornår og hvor meget der skal produceres i den foregående proces. Herved ”trækkes” produkterne gennem processen og lagrene kan minimeres. |
|
|
|
Push | = skub. Det modsatte af Pull. Der produceres ud fra prognoser og detaljerede planer. Herved ”skubbes” produkterne gennem processen uden hensyn til den efterfølgende proces. |
|
|
|
Quality Function Deployment (QFD) | En metode til systematisk at nedbryde kundernes ønsker i produktspecifikationer, som kan bruges til fremstilling af produkterne. |
|
|
|
Sikkerhedslager | Det lager der er nødvendigt for at dække virksomhedens spild. |
|
|
|
SMED | = Single-Minute Exchange of Die. En systematisk metode til at reducere omstillingstider fra timer til minutter og minutter til sekunder. |
|
|
|
Spild | Defineres som enhver aktivitet, der ikke skaber værdi for kunden. Ikke værdiskabende aktiviteter kan opdeles i (rent) spild og nødvendige aktiviteter. Kaldes også Muda. |
|
|
|
Standard | Den bedste metode til at udføre et arbejde. Standarder kan også være procedurer, skemaer, skabeloner, standardbreve o.l. |
|
|
|
Standardarbejde | = Standard Work. En præcis beskrivelse af hver arbejdsopgave der angiver cyklustid, Takt-tid, arbejdsrækkefølge for bestemte opgaver og det minimale lager af dele der skal være til rådighed for at gennemføre aktiviteten. |
|
|
|
Styringsreol | Typisk en reol hvorfra opgaverne styres og fordeles. Formålet er at give overblik over opgavemængden og at sikre udjævning af arbejdsbelastningen mellem medarbejderne. |
|
|
|
Supermarked | Et supermarked er et lager med mange forskellige emner - alle i mindst muligt antal. |
|
|
|
Takttid | Den tid der går mellem, at der skal færdiggøres et produkt, en sag eller en opgave. Hvis der fx skal behandles i gennemsnit 37 sager om ugen, er takttiden en time. |
|
|
|
Tavlemøde | En struktureret metode til at behandle forbedringsforslag, igangsætte og følge op på forbedringstiltag. |
|
|
|
TPM | = Total Productive Maintenance. Et koncept hvor medarbejderne sikrer løbende forbedringer og selv udfører forbyggende vedligehold af maskiner. |
|
|
|
TPS | = Toyota Production system. I Japan er TPS synonym med lean. |
|
|
|
Visual Management | = synlig ledelse. Målet er at gøre resultater, status og situationen på arbejdspladsen synlig, så det hele tiden er muligt at træffe de rigtige beslutninger. |
|
|
|
Værdi | Alle aktiviteter, kunden er villig til at betale for, har værdi. De øvrige aktiviteter er enten spild eller nødvendige ikke værdiskabende aktiviteter. |
|
|
|
Værdistrøm | Summen af de processer og aktiviteter – værdiskabende såvel som ikke-værdiskabende – der gennemføres for at kunne levere kunden et produkt eller en ydelse. |
|
|
|
Værdistrømsanalyse (VSA) | = Value stream mapping (VSM). En metode til at kortlægge værdistrømme. Værdiskabende aktiviteter, spild og forbedringsmuligheder fastlægges, hvorefter forbedringstiltag planlægges og gennemføres. |
|
|
|
Årsag-virkningsdiagram | = fiskebensdiagram/Ishikawadiagram. Et diagram der oprindeligt blev udviklet af professor Kaoru Ishikawa for at vise sammenhængen mellem årsager (causes) og virkninger (effects) og for at finde frem til de virkelige årsager (i modsætning til de tilsyneladende). |