Susan Pradsgaard, Jyske Finans A/S:
”Mit første netværksmøde hos Coloplast indfriede til fulde mine forventninger. Mødet var rigtig fint arrangeret og meget struktureret og tiden blev godt udnyttet. Der var nogle rigtig fine indslag fra andre af deltagerne bl.a. lysbilledshow fra netværksanalyser hos Forsvarets Regnskabstjeneste som også fortalte om hvilke barrierer man kan støde på når man ønsker at ændre på en værdistrøm. Det var endvidere meget spændende at høre om implementeringen af lean hos Coloplast og den efterfølgende rundvisning hos Coloplast gav et rigtig godt indtryk af hvordan lean kan implementeres og der er rigtig mange elementer som er ”Lige efter bogen”.
Der var en rigtig god dialog med de andre deltagere i lean Netværket omkring emner udstukket af DanskLEAN på baggrund af ønsker fra deltagerne. Jeg har efterfølgende på baggrund af mødet fået særdeles værdifuldt input fra Novo i forbindelse med implementering af ”Samtale – tavler” hos Jyske Finans.
Kort og godt et rigtigt godt netværk som jeg kun kan anbefale andre lean interesserede at deltage i.”
Anja Maarslet, intern kommunal lean-konsulent:
"Jeg er uddannet lean-konsulent i 2006 og har siden da beskæftiget mig meget med introduktion og implementering af lean. Det kan være svært at holde gryden i kog, og det er derfor super godt at kunne mødes med andre, der også arbejder med lean og som bokser med nogle af de samme problemstillinger.
Netværket giver mig ny inspiration til mit arbejde - specielt fordi der er deltagere fra både offentlige og private institutioner og virksomheder. Denne blanding gør, at lean får en anden dimension end ved blot at mødes med dem, hvis hverdag vi allerede kender.
Konsulenternes ideer og inspirationsoplæg giver ligeledes et rigtig godt indspark til hverdagens brug af lean - Sidst har vi sat spot på lean ledelse i kommunen efter en netværksdag.
Alt i alt har turene rundt i Danmark haft stor værd!"
Lean praktikere er ambitiøse og vil det bedste for deres virksomhed og kollegaer. Tit lykkes man med sine lean-aktiviteter, men leanfolk vil gerne et niveau højere eller savner en konkret og praktisk metode til at komme videre.

Brug netværket! I netværket kan du få svar på praktiske lean-spørgsmål. Du kan dele ud af dine gode og dårlige erfaringer og gå klogere hjem. Netværksmøder er ikke kurser eller salgsmøder. Netværket er praktikernes forum for diskussion af konkrete lean-problemer og udveksling af lean-løsninger på tværs af sektorer, størrelse af organisation, erfaring og personlig uddannelse.

DanskLEAN faciliterer et netværk, som mødes et par gange om året. Netværksdeltagerne sætter dagsordenen og møder op velforberedte – ofte med et godt eksempel i tasken. DanskLEAN sørger for det praktiske.

Når du deltager i netværket, har du adgang til Intranettet.